Stedsegrønne planter

Med stedsegrønne planter har du altid noget smukt at kigge på i haven - også om vinteren. Vi har herunder samlet et par gode råd om stedsegrønne planter. 

Beskæring
Når du beskærer, bør du være opmærksom på følgende:

  • Beskæring af stedsegrønne planter bør foretages i juni måned.
  • På de lavtvoksende sorter kan de yderste spidser klippes.
  • Søjleformede planter kan rettes af med en hæksaks.
  • Fyr kan begrænses i vækst ved, at man klipper det halve af de nye skud af.
  • Gran (bortset fra Hvidgran) beskæres ikke.
  • Taks tåler kraftig beskæring.
  • Alle stedsegrønne planter kan stammes op.

Gødning

Stedsegrønne planter gødes med en grundgødning i foråret. Du kan supplere med en kunstgødning hen over sommeren, eller som alternativ vælge at bruge en organisk gødning, som netop holder sommeren over. Du bør kun gøde, når planten er tør.


Plantning

Husk, når du planter, at:

  • Jorden skal være løs, også i bunden af plantehullet.
  • Kunst- eller naturgødning aldrig må komme direkte i plantehullet, da det svider rødderne.
  • Planter, der står i potter, skal gennemvandes grundigt inden plantning.
  • Barrodsplanter skal straks plantes. Lad dem aldrig ligge i solen og tørre.
  • Planterne bør rystes, så jorden kommer ned imellem rødderne.
  • Lærred eller net om planternes rødder skal ikke fjernes. Du kan dog klippe det op, når planten er sat i plantehullet.
  • Potter og plasticposer altid skal fjernes fra roden.
  • Jorden omkring planten skal stampes godt på plads og gennemvandes.
  • Planterne skal have meget vand i den første tid efter plantning.

Find andre spændende stedsegrønne til din have her

KUNDEKLUB

Du får særlige tilbud til kundeklubspris og nyhedsbreve på mail. Her giver vi tips og gode råd til dig og din have samtidig med, at vi fortæller om nyheder indenfor alt det grønne.

Tilmeld