Sommerblomster

10 nemme sommerblomster

 

Du med garanti for succes med

Du kender det sikkert godt; naboen, din mor eller søster får altid rigtig meget ud af de små potter, som de planter sammen i krukker på terrassen eller i altankassen. De får det til at se og lyde ganske simpelt, når du beder om opskriften på resultatet, men hvis du går all in med nogle få krukker og vælger nogle af de nemme sommerblomster, behøver du ikke gå på besøg for at se fine krukker.

 

Sommerblomster er præcist så fine, som den indsats, man bruger på dem”, men vælger du de nemmeste er det ikke så svært endda.

 

Fjerblomst Højde 30 - 40 cm - sol

Fortsætter sin vækst og blomstring fra juni til frost. Bliver ikke så høj, men vil få op til 1 m lange blomsterstængler, der hænger fint ud over krukkekanten. Renser sig selv. Fås i blå, lilla og hvid.

 

 

Betulia Højde 20 - 30 cm - sol/halvskygge

En ny begonia, som er selvrensende. Det vil sige, at de visne blomster selv falder af. Dejlig kompakt plante, der hele tiden danner nye blomster frem til frost. Fås i hvide, rosa og røde farver.  

 

Kartoffelblomst Højde 25 cm - Sol

Tæt tæppedannende lav og kompakt sommerblomst med meget små blomster i lilla eller hvid. Er nært beslægtet med kartoffelplanten. Kartoffelblomst kan også fås som et lille opstammet træ med flot kuglerund krone.

 

 

Margerit Højde 30-70 cm - sol

De ”gammeldags” hvide margeritter er ofte de højeste, mens de nye krydsninger med rosa, røde og fyldte blomster ofte forbliver ganske lave og kompakte. Nip gerne de afblomstrede visne stande af, det fremmer den fortsatte blomstring, frem til oktober.

 

Pelargonie Højde 20-60 cm - sol

Én af de mest traditionelle sommerblomster, som med en lille indsats godt kan stå med fuldt flor hele sommeren. Vigtig for fortsat blomstring er, at du fjerner visne blomsterstande. Tyrolerpelargonier er den type af pelargonier, der blomstrer næsten uden pleje. Dronning Ingrid pelargonier, de rundbladede sorter og zonale-hybriderne er stærke og blomstersikre sorter.

 

 

Snestjerne Højde 10 - 15 cm - sol

Lav og nedhængende kompakt sommerblomst, der passer sig selv. Snestjerne kan du få med hvide, rosa eller blå blomster, og den passer godt i bunden af en krukke, i altankassen eller bare for sig selv i en krukke, hvor den kan vokse ud over kanten.

 

Spansk margerit Højde 30 - 60 cm - sol

Der er virkelig mange mulige farver at vælge imellem, når du planter spanske margeritter. Frodig grøn plante med margeritlignende blomster, der hele tiden dannes fra bunden. Fortsætter blomstringen selv om du ikke fjerne visne blomster.

 

 

Brudeslør Højde 30 – 40 cm - sol

En lidt anderledes sommerblomst, der giver et florlet og mere trendy look, når den plantes alene eller sammen med grålige bladplanter. Brudeslør som sommerblomst fås også med rosa blomster.

 

Surfinia/Million Bells Højde 30 - 50 cm - sol

De populære havepetunia har i mange år været i planteforædlernes søgelys, og det har resulteret i serier af flittigt blomstrende planter, som du næsten ikke kan undgå at få et godt resultat ud af. Vælg mellem Surfinia eller Million Bells, så får du hundredvis af blomster på planter

 

 

Tvillingblomst Højde 30 - 40 cm - sol

Det er nok én af de mest robuste sommerblomster – selv i en regnfuld og halvkold sommer. Tvillingeblomst er af udseende lidt sart, men den fortsætter ufortrødent med at danne nye blomsteraks. Fås i mange pastelfarver.

I  planteskolen kan du gå på opdagelse blandt et meget stort og bredt sortiment af sommerblomster.

 

Læs også om hvordan du planter og plejer dine sommerblomster.

KUNDEKLUB

Du får særlige tilbud til kundeklubspris og nyhedsbreve på mail. Her giver vi tips og gode råd til dig og din have samtidig med, at vi fortæller om nyheder indenfor alt det grønne.

Tilmeld