Rhododendron

Rhododendron findes i et utal af varianter. I alt er der mellem 900-1000 arter i hele verden i forskellige størrelser og med blomster i hele palettens farver. 

Vi tilbyder dig her et par gode råd om rhododendron og andre surbundsplanter.


Plantning

Når du planter rhododendron og andre surbundsplanter, bør du:

  • plante dem i Home & Garden Rhododendron sphagnum i et lag på 30-40 cm.
  • gennemvande Home & Garden Rhododednron sphagnumen inden plantning.
    • Dette gøres lettest på følgende måde:
      • Posen anbringes i haven, tæt på, hvor den skal anvendes.
      • Stil posen med den ene ende opad. Luk posen op, og fyld op med vand. Fyld mere vand på med jævne mellemrum. Den fyldte pose skal stå og trække vand i mindst 4 timer. Herefter er sphagnummen bekvem at arbejde med.
      • Ved jordforbedring vandes dog først efter iblanding.
      • Tip: Nogle dråber almindelig opvaskemiddel dryppet ud på sphagnummen dér, hvor vandet rammer, vil ophæve vandets overfladespænding. Derefter optager den tørre sphagnum hurtigere vandet.  
  • træde dem godt fast i sphagnumen.
  • vande jævnligt surbundsbedet hvis det mangler vand, da det hurtigt kan tørre ud. Mangel på vand ses tydeligt ved at bladende ruller på langs.
  • lægge f.eks. grannåle ud over bedet i et lag på 4-5 cm som er med til at opretholde den rigtige pH-værdi.
  • plante bunddække som hjælper med at holde på fugtigheden.
  • plante lave sorter af rhododendron med en afstand på ca. 40-50 cm.
  • plante høje sorter af rhododendron med en afstand på 60-80 ca.

Rhododendron kan plantes året rundt, blot jorden er frostfri.


Pleje

Rhododendron og andre surbundsplanter:

  • skal have klippet visne blomster af efter blomstring.
  • må ikke udtørre.
  • skal en gang i året tilføres et nyt lag Home & Garden Rhododendron sphagnum
  • tåler fuld sol til halvskygge.


Gødning

Alle surbundsplanter bør gødes med organisk rhododendrongødning, som netop ikke svider planten. Store planter over 1 m kan dog sagtens gødes med en uorganisk kalkfri gødning, som f.eks. NPK.

Andre surbundsplanter
Du kan med fordel blande dit rhododendronbed med andre surbundsplanter. Derved kan du forlænge skønheden i bedet, så det hele tiden står smukt med blomster og løv i alverdens skønne farver. Af andre surbundsplanter kan vi nævne:
Klokkelyng, efterårslyng, forårslyng, blåbær, tyttebær, kalmia, pieris, tørvemynte, skimmia, liljekonvalbusk, pagodebusk, magnolia, valmuesøster,vinterglans, astilbe, liljer, bregner, bispehue, ensian, anemone, og primula.


Husk at du altid er velkommen til at kontakte én af vore planteskolemedarbejdere, hvis du har yderligere spørgsmål til dit surbundsbed.

KUNDEKLUB

Du får særlige tilbud til kundeklubspris og nyhedsbreve på mail. Her giver vi tips og gode råd til dig og din have samtidig med, at vi fortæller om nyheder indenfor alt det grønne.

Tilmeld