Beskæring af vin

 

Vin beskæres efter høst og frem til omkring nytår.

Planten hører til bløderne og kan tabe meget saft, hvis den beskæres for sent. Gamle planter tager ikke skade af det, men det er jo spild af saft, som skulle være blevet til druer.

Ved den store årlige beskæring skæres hovedskuddet tilbage, så der er cirka en halv meter tilbage af årets tilvækst, eller 7 knopper og alle sidegrene klippes af.

Sommerbeskæring.

Når klaserne er dannet, beskæres alle sideskud, så der sidder et blad efter den yderste klase. Der bør ikke være mere end højst to klaser på hvert sideskud, gerne kun én.

Desuden skal vinranken løbende knibes sommeren igennem, så alle blade ud over det første efter klasen fjernes. Knibningen skal sikre, at der kommer lys til druerne, så de kan få farve og smag.

 

 

 

 

 

 

<-- se vores lille video om, hvordan du beskærer din vindrueplante her om vinteren

KUNDEKLUB

Du får særlige tilbud til kundeklubspris og nyhedsbreve på mail. Her giver vi tips og gode råd til dig og din have samtidig med, at vi fortæller om nyheder indenfor alt det grønne.

Tilmeld